Oplev det ægte og vilde USA med ferie i Texas

USA er en populær destination for rejsende fra hele verden. Dog er der nogle stater og byer, der er mere besøgte end andre. Når danskerne rejser til USA, ser man ofte, at de rejser til New York, Washington, Florida eller Californien.

Det er sjældent, at ”staterne i midten” bliver sommerferiens destination. Der er nemlig en udbredt opfattelse af, at der ikke er noget at komme efter.

Hvis man er på udkig efter en autentisk oplevelse af det vilde USA, som man kender det fra de mange westerns, er Texas dog den rigtige stat at tage til.

I Texas kan man nemlig opleve den sidste rest af det vilde westen med cowboystøvler og hatte, tyreshows og brede stepper.

 

Hvad kan Texas ellers byde på?

Hvis man foreslår Texas som feriedestination, kan man godt blive mødt med en rynken på næsen.

Det er klart, at Texas ikke giver den trendy storbyferie eller en afslappende badeferie, som nogle andre stater kan.

Til gengæld giver Texas nogle andre oplevelser.

Hvis man er fascineret af det vilde vesten og det ægte USA, så vil Texas med garanti ikke skuffe.

Her er alting bare lidt større end andre steder.

Menneskerne, bilerne og byerne. Faktisk har Texas 3 af USA’s største byer – nemlig Houston, Dallas og Austin. Især Austin og den mindre by San Antonio er populære mål for ferierejsende, da de har en helt unik stemning.

I Austin samles mange alternative typer, og i de smalle gader kan man blandt andet finde genbrugsbutikker, små kunstværksteder, foodtrucks og lyskæder.

San Antonio er kendetegnet ved at have en flod, der går gennem byen, og langs den er der en hyggelig promenade med mange cafeer og restauranter. Hvor Dallas bare er den smukkeste by(se billede).

 

Natur fra det vilde vesten

Texas kan roligt siges at være en stat med meget fladt land. Der er ikke mange bjerge, der rager op i landskabet. I stedet er der den vidde prærie med ufatteligt store stepper, som man kender det fra det vilde vesten.

Den dag i dag bliver mange westerns stadig optaget i Texas. Faktisk er Texas også den største stat i hele USA, og idet staten engang har været et selvstændigt land, er mange texanere glade for og stolte af deres stat.

Alt i alt kan man i Texas finde meget af det, som kendetegner det gamle vilde vesten, og som i dag er forsvundet fra mange af de andre stater. Hvad enten man er til unikke storbyer, storslået natur eller bare vil opleve det autentiske Amerika, så er Texas et godt valg.